Hop til hovedindholdet

Esbjerg Ishockey Klub

U7 og U9 Mini Hockeycamp 2015


Dato og tid

Lørdag d. 8. august 2015 kl. 09:00 til søndag d. 9. august 2015 kl. 16:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 15. juli 2015 kl. 18:00

Sted

Esbjerg Skøjtehal, Gl Vardevej 88, 6700 Esbjerg Esbjerg Skøjtehal
Gl Vardevej 88
6700 Esbjerg

U7 og U9 Mini Hockeycamp 2015


Arrangementsbeskrivelse

Esbjerg Ishockey Klub har hermed fornøjelsen af at invitere ALLE klubbens U7 og U9 spillere til en fantastisk weekend, som står i HOCKEY’ENS tegn, hvor de 2 fællesnævnere er: ”Sjov og lærerig Ishockey” og socialt samvær!

Her har man nu muligheden for at få gang i skøjter og stav i weekenden inden den egentlige sæsonstart. 

Først og fremmest må vi erkende, at vi er sent ude med invitationen, men det skyldes hovedsageligt en is-plan, der lige skulle helt på plads, inden vi kunne garantere is-tid nok til at afholde en sådan Hockey-camp. 

Tid og sted:

Lørdag den 8. august 2015 kl.  9:00 -17:30

Søndag den 9. august 2015 kl. 9:00 -16:30

I Granly Hockeyarene (Hal 1) 

I dagene (mandag-fredag uge 32) afholder vi i klubben Planet Hockey Camp 15, som er for spillere på årgange U11 og op.

(I kan læse meget mere om vores Planet Hockey Camp 15 på esbjergik.dk)

Vi har dog været så heldige at få lov at holde en af Planet Hockey’s dygtige trænere i Danmark nogle ekstra dage, hvorfor han er blandt træner-teamet på vores U7/U9 Camp. Vigtigt at nævne at alle øvrige trænere er vores egne DANSKE ungdomstrænere fra klubben, som både U7 og U9 spillerne kender ganske godt.

Vi anbefaler ALLE klubbens U7 og U9 spillere til at tilmelde sig denne Hockey Camp. Vi tilbyder ca. 3 alm. varende/2 længere varende ”is-pas” pr. dag (dvs. ca. 6 is-pas for weekenden) + andre såkaldte ”Off-Ice” øvelser og sidst, MEN ikke mindst det sociale aspekt, som vel nok er det vigtigste i en sådan weekend. 

Ingen er for ”dårlige” eller for ”gode” til at deltage. Vi niveau-inddeler nogle af øvelserne på isen, så alle får bedst udbytte af træningerne. Vi sørger for at alle børnene har det godt og tager os af dem, så alle får en super weekend! I som forældrene kan komme og gå som det passer Jer. 

Vi slutter af søndag eftermiddag med et brag af en turnering samt diverse kåringer af diverse konkurrencer mv… masser af sjov og spas!

ALT i børnehøjde med et tvist af nogle gode og lærerige ”is-træninger” J 

Yderligere program for weekenden fremsendes ca. 1 uge inden start. 

Prisen inkl. frokost/saft + snacks/frugt + boller/kage for begge dage: 500,- 

Indbetaling er gældende som tilmelding og skal ske senest 12. juli 2015

(…men meget gerne før, så vi hurtigere kan danne os overblik over antal mv.)

I er meget velkomne med spørgsmål mv. til

Søren Madsen, Esbjerg IK / mail: sm@esbjergik.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >